JYSK genåbner som én af de største butikker i Danmark

10 november, 2016

JYSK genåbner som én af de største butikker i Danmark

Efter et kvart århundred i det nuværende Center Øst har JYSK vokseværk og flytter indgangen ud mod Centerpassagen, hvor de bliver nabo til kommende POWER med 90 nye fælles p-pladser.

Butikken udvides med 200 m2 og samtidig etableres et udstillingsareal på 150 kvadratmeter i forbindelse med parkeringspladsen. Hele området bliver også mere kundevenligt med bedre tilkørselsforhold og vareudlevering, tilføjer Thomas Hinze, der er butikschef for JYSK Sønderborg.

Inden den store genåbning fredag den 18. november må butikken dog holde lukket tirsdag, onsdag og torsdag op til. Men så er der også gratis morgenkaffe fra kl. 8.00 og en event kl. 8.45, hvor 200 tennisbolde med en nøgle i smides ud blandt kunderne.

Det er dog kun én af de mange nøgler, som passer til en aflåst dobbeltseng til en værdi af 17.000 kroner.

- Og så glæder vi os ellers bare til at tage i mod kunderne i de nye rammer efter flere ugers ombygning, tilføjer butikschefen.

Butikken er en del af centeret "Center Øst", som Hanssen Ejendomme overtog 1. januar 2016.

 

Følg os på LinkedIn

Klik på nedenstående link og følg os på LinkedIn.