Hanssen Ejendomme etablerer indkøbscenter på 8.000 m2 i Sønderborg

Hanssen Ejendomme etablerer indkøbscenter på 8.000 m2 i Sønderborg

2 januar, 2018

I løbet af efteråret 2018 åbner Hanssen Ejendomme A/S et nyt indkøbscenter på hjørnet af Stenager / Grundtvigs Alle (tidligere SH biler og Dansk revision) med flere stærke butikskæder.

I en tid, hvor indkøbsmønstrene hos forbrugerne ændres sker der fortsat en konsolidering af handelsbyerne i hele Danmark. “Vi tror på, at Sønderborg bliver 1 af de 3 handelsbyer i Sønderjylland sammen med Kolding og Esbjerg, og det er baggrunden for, at vi nu investerer et 3-cifret millionbeløb i at understøtte denne udvikling, der samtidig er med til at skabe mere end 130 nye arbejdspladser i Sønderborg,” udtaler adm. direktør Michael Andersen.

Indkøbscenteret bliver opført af en lokal entreprenør og rummer omkring 8.000 m2 i 2 plan, der kommer til at huse blandt andre MaxiZoo, Babysam, Bowl´n´Fun og forventes at åbne den 1. oktober 2018.

Nedrivningen af de eksisterende bygninger er påbegyndt.