Hanssen Ejendomme køber stor kontor- og logistik ejendom i Sønderborg

Hanssen Ejendomme køber stor kontor- og logistik ejendom i Sønderborg

15 december, 2020

Hanssen Ejendomme har pr. 17. december 2020 overtaget en markant kontor- og logistikejendom i Sønderborg på i alt 35.154 m2.

Ejendommen har tidligere fungeret som domicilejendom for en af landets største tekstilvirksomheder Møller & Co og efter deres konkurs for år tilbage, er den blevet omdannet til en flerbruger-ejendom. 

Ejendommen huser i dag 13 forskellige lejere, men det til trods er ejendommen belastet af en tomgang på mere end 50 %. Ejendommen vil gennemgå en større renovering de kommende måneder for at løfte ejendommens generelle niveau både udvendig og indvendig, med henblik på at tilsikre en fuld udlejning af ejendommen.