Hanssen investerer i Capidea fond III

Hanssen investerer i Capidea fond III

25 januar, 2018

Hanssen investerer i Capidea´s tredje fond, Capidea Kapital III K/S, med første Closing på DKKm 750 fra en række stærke danske og udenlandske investorer. Hanssen vil dermed være repræsenteret i alle 3 af Capidea´s fonde.

Capidea blev etableret i november 2006 med fokus på at foretage investeringer i konkurrencedygtige mindre og mellemstore danske virksomheder. I dag ledes Capidea af fire partnere, Erik Balleby Jensen, Jens Thøger Hansen, Nicolai Jungersen og Martin Jørgensen. Fonden vil forsætte den samme strategi som i de to tidligere fonde. Capidea vil investere i virksomheder, hvor Capidea kan anvende sin værdiskabelsesmodel, der består af sammen med ledelsen at fastlægge den strategiske retning, tilføre ledelsesressourcer, professionalisere de interne processer og vokse virksomheden. Capidea ønsker at udnytte det fortsat gunstige marked for handel med mindre og mellemstore virksomheder.

Capidea er en dansk kapitalfond, der foretager langsigtede investeringer i konkurrencedygtige mindre og mellemstore danske virksomheder med potentiale for vækst. Capidea blev etableret i november 2006 og har kapitaltilsagn på i alt DKK 2,25 mia. fordelt på tre fonde. 
Capideas investorer omfatter European Investment Fund (hvis aktiviteter understøttes af en garanti fra den Europæiske Union und European Fund for Strategic Investments), Dansk Vækstkapital II, Nordea Liv & Pension, Nordea-fonden, Nykredit, Jysk Holding, Hanssen og en række andre velanskrevne danske virksomheder og dygtige erhvervsledere, som indgår aktivt i Capideas netværk.
Capidea investerer i virksomheder inden for industri, handel, distribution, software og service. Capidea har foretaget investeringer i 16 virksomheder med en samlet omsætning på ca. DKK 5 mia. 

Læs mere om Capidea på www.capidea.dk.