Hanssen investerer i Polaris Private Equitys nye fond 5

28 januar, 2020

Hanssen investerer i Polaris Private Equitys nye fond 5

Hanssen har valgt at investere i Polaris Private Equity's nye fond 5, som forventes at få et samlet kapital tilsagn på DKK 4,5 mia. 

Polaris er etableret i 1998 og er en dansk baseret buy-out fond, der i partnerskab med en virksomheds ledelse investerer majoritetsandele i veletablerede nordiske virksomheder typisk med en omsætning mellem DKK 150-1.200 mio. 

Investeringerne foretages ofte i forbindelse med generationsskifte, afnoteringer eller frasalg af forretningsområder i større koncerner.

Polaris har en omfattende erfaring inden for en bred vifte af brancher på det nordiske marked, fra service til produktion, fra lokalt til globalt, fra fysisk til immaterielt og fra offline til online. Selvom alle har base i Norden, har virksomhederne ofte en international rækkevidde.

Polaris’ mål er at investere i virksomheder med stort potentiale og gøre dem større og bedre i partnerskab med ledelsen og bestyrelsen. Ambitionen er at fordoble størrelsen på virksomhederne ved at gennemføre operationelle, strategiske og økonomiske ændringer sammen med porteføljeselskaberne.

Siden grundlæggelsen af Polaris er ca. DKK 8 mia. investeret i de forrige fire fonde.

Følg os på LinkedIn

Klik på nedenstående link og følg os på LinkedIn.