NORDIC PHILOSOPHY

3 januar, 2012

Selskabet bag Redgreen skifter navn

Selskabet bag brandet REDGREEN har pr. 01.01.2012 skiftet navn til NORDIC PHILOSOPHY A/S.

Dette sker for at skabe den rigtige platform for selskabets fremtidige struktur, som vil indeholde flere forskellige brands. I første omgang vil selskabet indeholde:

- REDGREEN, Men

- REDGREEN, Women

- Nordic Legacy, Male

- Nordic Legacy, Female

Nordic Legacy,Female vil i denne sæson blive præsenteret via 9 agenter i Europa. Til August vilNordic Legacy Male være klar ifm. præsentationen af Spring 13.

Yderligere fokusering på licens og dermed større synlighed i distributionsleddet

Vi er meget fokuseret på at genskabe den fantastiske aura omkring REDGREEN brandet, som konceptetindeholder, og ser derfor kontinuerligt på muligheder for at positionere brandet endnu stærkere på tværs af brancher.

REDGREEN har en stor kendskabsgrad i det meste af Europa, og dette giver os et enestående afsæt til at udvikle vores forretning indenfor licensprodukter, hvilket vore kunder vil kunne drage fordel af, da det vil have en positiv afsmittende effekt.

Derfor vil vi bruge endnu flere ressourcer på udviklingen af licensforretningen i fremtiden, hvorfor selskabets tidligere adm. direktør og partner Michael Andersen, vil stå i spidsen for dette forretningsområde.

Ny adm direktør for NORDIC PHILOSOPHY

Selskabets hovedaktionær Søren Hanssen, tiltræder pr. 01.01.2012, som adm. direktør, og vil således primært koncentrere sig om NORDIC PHILOSOPHY´s udvikling sammen med et stærkt team af dedikerede medarbejdere.

Følg os på LinkedIn

Klik på nedenstående link og følg os på LinkedIn.