Som et led i gennemførsel af generationsskifte skifter Hanssen Holding A/S navn til Hanssen Invest A/S.
Bortset fra navneændringen sker der ikke yderligere ændringer ift. selskabets ejerstruktur o.l.
Som et led i gennemførsel af generationsskifte skifter Hanssen Holding A/S navn til Hanssen Invest A/S.
Bortset fra navneændringen sker der ikke yderligere ændringer ift. selskabets ejerstruktur o.l.
Polaris køber TRIAX A/S af Nielsen & Nielsen Holding A/S
Triax er en ledende, global leverandør af innovative, high-tech-løsninger til modtagelse og distribu-tion af video, audio og data-signaler. Virksomhedens produkter og løsninger anvendes af bl.a. bro-adcastere, kabeloperatører, lokale netværk og private hjem. Efter 28 succesrige år med Nielsen & Nielsen Holding som ejer er TRIAX nu klar til at videreudvikle produkter og markeder. Gennem sin nyligt etablerede fond, Polaris IV, har Polaris underskrevet en endelig aftale - underlagt de gældende lovgivningsmæssige krav og godkendelser - om at overtage alle aktier i TRIAX A/S fra Nielsen & Nielsen Holding A/S.
Med mere end 60 års erfaring i branchen har TRIAX manifesteret sig som troværdig leverandør af high-end-produkter og kundeservice på et højt niveau. TRIAX har et solidt fodfæste på det europæiske marked. Virksomheden har hovedsæde i Danmark og har desuden 8 datterselskaber i Europa. Produkter og løsninger omfatter signalmodtagelse, multiswitches, forstærkere, hovedstationer, antenner og paraboler. Produktporteføljen består af både egne og eksterne produkter. I de senere år har TRIAX med succes leveret produkter, som understøtter overgangen fra analog til digital radio- og tv-distribution i Europa. TRIAX befinder sig nu i en god situation med voksende omsætnings- og overskudspotentiale. TRIAX, som i 2014/2015 endte med en omsætning på DKK 608 millioner og et overskud (EBITDA) på DKK 52 millioner, har 310 medarbejdere.
"Det er en meget vigtig milepæl for TRIAX, og vi er meget positive overfor TRIAX' nye fremtidsudsigter, som kan udnyttes under vores nye ejerskab," siger Claus Omann, CEO for TRIAX A/S. "Med den professionelle support fra Polaris er vi godt rustede til at fremskynde udviklingen og væksten i hele EMEA-området."
"TRIAX har oplevet en stærk udvikling gennem nogle travle år, hvor man i Europa er gået fra analogt til digitalt signal. Vi har ejet TRIAX i næsten 30 år, og det har været en god investering for os. Vi fik et godt tilbud, og som et resultat af den gode og konstruktive dialog, vi har haft med Polaris, er vi overbevist om, at TRIAX og selskabets mange dygtige medarbejdere, som har været en stor del af selskabets uduvikling, nu står over for en spændende ny fremtid," siger Søren K. Vilby, CEO for Nielsen & Nielsen Holding A/S.
"Set i lyset af TRIAX' solide position på markedet, den stærke ledelse og de engagerede medarbejdere er vi meget glade for overtagelsen af TRIAX. Vi planlægger at fortsætte udviklingen af virksomheden og derigennem sikre markant vækst i både omsætning og indtjening i løbet af de kommende år. Når lejligheden byder sig, og konstellationen er rigtig, håber Polaris på at kunne styrke TRIAX
yderligere med yderligere opkøb af virksomheder," siger Niels Worning, partner i Polaris Private Equity.
"TRIAX har en unik og stærk position på markedet. Med den fortsatte, markante vækst inden for data- og medieforbrug verden over kan TRIAX imødese en stor vækst over de kommende år. Fortsat udvikling af markeder, produkter og løsninger er dog nødvendige for at forblive konkurrencedygtige og relevante," siger Allan J. Vestergaard, den nye formand for TRIAX' bestyrelse. "Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med ledelsen og medarbejderne for at virkeliggøre TRIAX' ambitiøse vision," slutter Allan J. Vestergaard.
Om TRIAX A/S:
TRIAX er en international leverandør af innovative, high-tech-løsninger til modtagelse og distribution af tv, radio og internet. TRIAX' produkter og løsninger anvendes af radio- og tv-selskaber, kabeloperatører, lokale netværk og private husholdninger. TRIAX har en omsætning på ca. DKK 610 millioner og ca. 130 medarbejdere. Hovedsædet ligger i Hornsyld, Danmark. TRIAX fremstiller og sælger sine produkter og løsninger gennem 9 datterselskaber og mere end 60 distributører. Se venligst www.triax.dk for yderligere oplysninger.
Om Polaris Private Equity:
Polaris Private Equity er et dansk/svensk privat investeringsselskab med base i København, som fokuserer på buy-out investeringer i den nederste skala af veletablerede mellemstore selskaber i Danmark og Sverige. Polaris' første fond med € 188 millioner (1999) var færdigt etableret i 2008, og Polaris forvalter i dag mere end € 1 milliard i tre aktive fonde. Polaris investerer i selskaber med et stærkt udviklingspotentiale og en omsætning på typisk € 25-200 millioner. Indtil nu har Polaris investeret i 32 selskaber, afhændet 17 og foretaget over 50 add-on-investeringer i porteføljeselskaber. Se venligst www.polarisequity.dk for yderligere oplysninger.
Hanssen Equity har solgt sin aktiepost i Trendcare A/S til WorldTrans, der i forvejen ejer 50 % af selskabet.
Som en naturlig videreudvikling af selskabet har WorldTrans købt Hanssen Equitys aktiepost i Trendcare, der samtidig skifter navn til Carelog A/S.
Hanssen Equity har været en del af ejerkredsen siden selskabet blev stiftet i 2009.
Go´on har åbnet deres nydesignede vinge-anlæg i Tilst.
Med åbningen er Go´on gruppen oppe på 84 stationer fordelt over hele landet.
Se mere på - www.goon.nu
Go´on åbner imorgen i Brønderslev med et helt nyt designet vinge-tankanlæg i forlængelse af et Lidl-supermarked.
Det anerkendte danske brand med maritime referencer har føjet endnu et univers til porteføljen. ‘REDGREEN Kids’ henvender sig til børn fra 2 -12 år.
Dermed har REDGREEN i sin nye licens strategi indgået et udvidet samarbejde omkring design, produktion, distribution og salg af REDGREEN Kids med Björna Brandhouse.
"Vi ser det som en spændende mulighed at arbejde med et veletableret brand som REDGREEN og få lov til at videreføre mærkets stærke designfilosofi til børnetøj." udtaler Bo Mikkelsen, ejer af Björna Brandhouse.
Med REDGREEN's eksisterende kundegruppe vil der også helt oplagt opstå nogle synergier, da det er en målgruppe der i mere eller mindre grad selv har børn indenfor alderssegmentet.
"REDGREEN har I den senere tid oplevet jævnlig efterspørgsel på netop børnetøj, blandt de trofaste kunder både online og i butikkerne, og derfor er timingen helt rigtig" siger Søren Hanssen, adm. dir. hos REDGREEN.
"En af de ting, der har gjort brandet eftertragtet I mere end 30 år, er den nordiske og maritime tilgang til farver, design og udtryk. Vi vil gerne overføre dette til børnetøj som skal understøtte vores livsstils koncept. Vi sigter mod at klæde børn på med samme tilgang, som vi har til deres forældre - klassisk, tidløst, gode pasformer og høj kvalitet," fortsætter Søren Hanssen.
REDGREEN Kids vil derfor indeholde de klassiske sømandstrøjer, duffelcoats med knapper i ben, fine og lette strik med perforerede ankere, enzyme washed sweatsuits, og masser bløde basis styles i skønne børnevenlige materialer som binder hele kollektionen sammen og er med til at skabe mersalg.
"Vi ser lanceringen af REDGREEN Kids som en stor mulighed for at fortsætte den positive udvikling REDGREEN er inde i, og med den udvidelse af vores portefølje som børnekollektionen er, skabes en endnu højere brand awareness omkring REDGREEN både i ind- og udland ." udtaler Søren Hanssen afslutningsvist.
Den første REDGREEN Kids kollektion lanceres i butikker og online fra ca. 1. August 2015.
For yderligere information:
REDGREEN:
Adm. dir. Søren Hanssen, +45 2141 5721
Björna Brandhouse:
Adm. dir. Bo Mikkelsen; + 45 2612 9853
REDGREEN indgår licenssamarbejde med Dress Partner, der står bag den frivillige herretøjskæde DIN TØJMAND.
Dress Partner vil pr. 1. januar 2016 stå for både udvikling og distribution af REDGREENs herrekollektion i Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Dress Partner vil, udover salget til egne medlemmer, også varetage salg til ikke-medlemsbutikker, der måtte ønske at forhandle REDGREENs herrekollektion, herunder fortsat udvikling af eksisterende kunder på de pågældende markeder.
Indehaver af REDGREEN A/S, Søren Hanssen, udtaler:
"Med indgåelse af denne aftale med Dress Partner er endnu et vigtigt ben etableret i strategien om at konvertere REDGREEN A/S til en licens virksomhed.
Strategien for REDGREEN brand'et har siden starten af 2014 været at udbygge kendskabet yderligere til det Nordiske livsstil brand med de maritime aner via licens samarbejde - primært i Europa."
I dag har REDGREEN samarbejdsaftaler omkring følgende produktkategorier; REDGREEN Menswear,
REDGREEN Eyewear, REDGREEN Living, REDGREEN Sportswear og seneste medlem af 'familien' REDGREEN Kidswear, som introduceres i efteråret 2015.
" I dag handler det om at udvikle sit brand kontinuerligt og skabe større awareness via markedsføring, distribution og ikke mindst indtjening. Det mener vi gøres mest effektivt via licens samarbejde med partnere, der er specialister indenfor netop deres produktområde, og som dermed kan levere kvalitetsprodukter, der matcher REDGREENs krav hertil. Udvidelsen af distributionen forøger kendskabet til livsstil brand'et, som er selvforstærkende for alle samarbejdspartnere.", fortsætter Søren Hanssen.
Og udviklingen går flot fremad for REDGREEN, som via mange nye og innovative tiltag går fra at have 700 P.O.S. (point of sales) i 2013 til at have omkring 2500 P.O.S. primo 2016.
Anders Vedel, administrerende direktør i Dress Partner, er også yderst tilfreds med aftalen. "Vi har i de senere år haft en meget flot fremgang på vores private label område. Vi har styrket os på vores kollektionssalg og har samtidig foretaget en udbygning af NOS vareprogrammet. Derudover har vi, som en del af vores varestrategi, indgået et betydeligt tættere samarbejde med enkelte leverandører, og samlet set har disse ting medført en ikke ubetydelig øgning af butikkernes dækningsbidrag. Kædekontorets indtægter er samtidig øget, hvilket har muliggjort investeringer i nye tiltag, herunder opbygning af en DIN TØJMAND webshop. Vi har styrket os i mellem- og nedre segmentet på private label varer, men har efterlyst at kunne gøre det samme i mellemsegmentet og op. Vi har været i dialog med flere leverandører om en holdbar løsning, og det er nu endelig lykkedes." Anders Vedel slutter: "Som alle er bekendt med er detailhandlen under pres, og med omsætningsindeks omkring de 100 er vi nødsaget til at sikre en større indtjening på de varer vi sælger, for at fastholde en positiv drift på sigt. Med indgåelsen af denne aftale kan vi tilbyde vores medlemmer muligheden for at hæve deres bruttoavancer på en mærkevare, og dermed sikre dem den indtjening, som er nødvendig nu og på den lange bane."
Som en del af licensaftalen vil Dress Partner indrette et REDGREEN showroom på deres kædekontor i Hvidovre. Dette falder belejligt sammen med en i forvejen planlagt større ombygning af Dress Partners lokaler i forbindelse med udvidelse af de nuværende lokaler med ca. yderligere 150 m2. Udvidelsen kommer til at huse nye kontorfaciliteter for DIN TØJMAND webshop, som har ansat flere folk for at imødekomme den stigende arbejdsbyrde på dette område.
"Vi valgte Dress Partner som samarbejdspartner på det danske marked, fordi de driver kæden professionelt, og vi ser ens på de udfordringer, som branchen står overfor. Der skal flyttes mere avance ud i detailleddet, således at de har mulighed for at generere en større indtjening i samtlige årets måneder. I den proces er det helt afgørende, at omkostningerne mellem producent og slutforbruger reduceres, således at marginen på det enkelte produkt øges markant, og der i højere grad kan investeres i at skabe trafik i butikkerne gennem en mere intensiv markedsføring. Vi er meget positive overfor det fremtidige set-up for vores brand", siger Søren Hanssen afslutningsvist.
For yderligere information:
Indehaver, REDGREEN A/S,Søren Hanssen,+45 2141 5721
Adm. Dir., Dress Partner a.m.b.a.,Anders Vedel, +45 2028 4181
Kapitalfonden Capidea investerer i BROEN-LAB
BROEN-LAB udvikler, producerer og sælger komplette
armaturløsninger samt nødbrusere til professionelle laboratorier,
uddannelsessektoren samt industrivirksomheder globalt.
Investeringen betyder, at Capidea bliver majoritetsaktionær i BROEN-LAB. Tidligereeneejer og administrerende direktør i Dameca A/S, Jan Sindesen, investerer også iselskabet, og bliver samtidig ny bestyrelsesformand. Administrerende direktør,Jesper Torp, fortsætter og bliver samtidig medaktionær i selskabet.
BROEN-LAB er i dag en division i BROEN A/S, og investeringen gennemføres somkøb af aktiver og aktiviteter (en såkaldt "carve-out"). Sælger er BROEN A/S, som erultimativt ejet af det børsnoterede hollandske selskab, Aalberts Industries N.V.
"BROEN-LAB er en ledende international virksomhed i et attraktivt nichemarked".
Selskabet har stærke kompetencer og har over en lang årrække opbygget en stærkmarkedsposition. Vi er overbevist om, at BROEN-LAB har et betydeligtvækstpotentiale og vi ser frem til at bidrage til den fortsatte positive udvikling afselskabet." siger Jens Thøger Hansen, Partner hos Capidea.
Jan Sindesen, der er investor i en række software og industrivirksomheder og i dette tilfælde investerer sammen med Capidea, indtræder som bestyrelsesformand:
"BROEN-LAB har opbygget en markedsledende position gennem mange år.Produktporteføljen er stærk, et imponerende leverance system og med et globaltsalgs- og servicenetværk. Dette kombineret med et godt ledelsesteam gør, at derkan skabes yderligere lønsom vækst." "Vi er stolte over den udvikling, som BROEN-LAB har gennemgået, og jeg er overbevist om, at der er skabt et solidt fundament for vækst de kommende år.
Væksten skal sikres med udgangspunkt i den lagte strategiplan med henblik på ataccelerere væksten indenfor såvel globalt salg til professionelle laboratorier oguddannelsessektoren samt nødbruser løsninger til den brede industri. siger JesperTorp, administrerende direktør og fremover medejer af BROEN-LAB. Han tilføjer:"Med den relevante kompetence som Capidea og Jan Sindesen kommer med, vil vikunne accelerere væksten.
Om Capidea (www.capidea.dk)
Capidea er en dansk kapitalfond, der foretager langsigtede investeringer ikonkurrencedygtige mindre og mellemstore danske virksomheder med potentiale for vækst. Capidea blev etableret i november 2006 og har kapitaltilsagn for i alt DKK 1,5 mia fordelt på to fonde.
Ud over institutionelle investorer, omfatter investorkredsen en række veldrevnevirksomheder og dygtige erhvervsledere, som indgår aktivt i Capideas netværk.
Capidea investerer i virksomheder inden for industri, handel, distribution og service. Capidea har til dato foretaget investeringer i 13 virksomheder, med en samlet omsætning på ca. DKK 4 mia.
Hanssen har investeret i begge Capideas fonde - I + II.
Om BROEN-LAB
BROEN-LAB udvikler, producerer og sælger komplette armaturløsninger (LABsegmentet) til professionelle laboratorier og uddannelsessektoren samt nødbrusere og andet sikkerhedsudstyr (ESS-segmentet) til primært den farmaceutiske industri, føde- og drikkevaresektoren samt uddannelsessektoren.
Virksomheden har på sit område en ledende markedsposition inden for denfarmaceutiske industri, hvor kunderne primært er producenter af møbler og skabe til laboratorier og offentlige institutioner. Herudover sælges ESS-produkter til industrien generelt. BROEN-LAB har en global salgs- og serviceorganisation, hvor de største markeder er Tyskland, UK, Norden og Benelux. BROEN-LAB har outsourcet den egentlige produktion til eksterne partnere, men har egen produktudvikling, slutbearbejdning og montage samt kvalitetstest på hovedkontoret i Assens.
Aktiviteten blev udskilt som en særskilt division i BROEN A/S i 1980. BROEN-LABhar hovedkontor i Assens på Fyn og beskæftiger i alt 71 personer, hvoraf 55 er ansat i Danmark.
Go´on fortsætter sin hastige udvikling af nye tankstationer i Danmark.
Go´on har igennem de sidste måneder tilføjet yderligere 5 nye tankstationer til sit eksisterende netværk og runder dermed 77 stationer i Danmark.
De nye stationer er placeret i henholdsvis Kjellerup, Østbirk, Haderup, Aalborg og Bandholm.
Følg ligeledes den landsdækkende kampagne "Go´on holder de lokale kørende" og vind et årsforbrug af brændstof - www.goongruppen.dk
Åbning af Green Tech Lab blev markeret med en demonstration af husets unikke test- og demonstrations- og prototypefaciliteter.
Green Tech Lab er et laboratorium på 1200 m2 med prototypeværksted, kontorer og iværksætterfaciliteter, der bliver en integreret del af Green Tech Center Parken.
Green Tech Lab kan benyttes af virksomheder, der udvikler produkter / services indenfor smart grid, vedvarende energi, lagring m.v. Derudover er der mulighed for grønne virksomheder at udstille deres produkter i Green Tech Lab´s showroom.
Hanssen er en del af ejerkredsen i Vejles nye Green Tech Center, placeret mod E45, der skal skabe rammerne for udvikling, kommercialisering af grønne energiløsninger.
Hanssen Ejendomme har 1. oktober 2014 solgt et boligprojekt med 10 rækkehuse i Rødovre.
Husene har man selv udviklet i 2009, efterfølgende haft udlejet, for nu at indfri den oprindelige plan om at afhænde rækkehusene i et dynamisk ejendomsmarked i Københavns-området.
Hanssen køber 50 % af en vindpark i Tyskland, som et led i at styrke portefølje-divisionen.
Vindparken er placeret i Görike, der ligger mellem Berlin og Hamborg i delstaten Brandenburg.
Parken består af 11 Enercon vindmøller - i alt 24,7 MW, hvor størstedelen er idriftsat i 2. kvartal 2014.
I forlængelse af købet indgår man i et partnerskab med Eurowind Energy, der også forestår driften af parken.
Vindinvesteringen indgår i Hanssen koncernens portefølje-division.