Nyheder

1. spadestik på ny Bone´s restaurant i Randers
21 august, 2020

Efter mange gode år på adressen Søndergade 1 i Randers flytter Bone´s Randers i foråret 2021 i nyopførte lokaler på Juventusvej 3.

I den nye Bone’s Restaurant kan gæsterne sætte tænderne i de velkendte Bone’s-lækkerier i flotte lokaler, fordelt på to plan på i alt godt 850 kvadratmeter samt 100 p-pladser lige foran døren. Den nye restaurant får desuden udeservering, så maden kan nydes under åben himmel, når vejret tillader det.

Restauranten vil være tæt på blandt andet Bilka, Bauhaus og Randers Storcenter, og det er Hanssen Ejendomme, som der står bag byggeriet. Hanssen Ejendomme og Bone’s har udviklet projektet i samarbejde med NRE Denmark A/S, der har rollen som totalentreprenør.

Bone’s har gennem en årrække investeret i en fortsat udvikling af den i forvejen veletablerede kæde med i alt 25 restauranter. Det nye projekt i Randers er en naturligvis forlængelse af kædens fokus på løbende at optimere og udvikle placeringer, faciliteter og koncept, så Bone’s her 30 år efter lanceringen stadig er danskernes foretrukne valg til både restaurantbesøg og take away.

Hanssen Ejendomme har i løbet af året erhvervet de 2 grunde på Juventusvej 1&3, der i alt udgør ca. 18.000 m2 med henblik på at udvikle et spændende område, der kombinerer detail, restauration & kontoraktiviteter.

Hos Hanssen Ejendomme er Adm. Direktør Michael Andersen glad for tage første spadestik på fredag på 1. etape af projektet med en ny Bone´s restaurant. ”Dette er vores første projekt i Randers, men vi samarbejder med Bone´s omkring andre lejemål og kender dem særdeles godt. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med Randers Kommune omkring projektet og ser frem til den videre udvikling af området, der gerne skulle styrke Randers i form af flere arbejdspladser og samspillet med det omkringliggende handelsområde” udtaler Michael Andersen.

Hanssen Hebo A/S foretager sit første opkøb af større logistikejendom i Vejen på 35.964 m2.
6 juli, 2020

Hanssen Ejendomme indgik 1. maj 2020 et strategisk partnerskab med HEBO Danmark Holding Aps omkring udvikling og etablering af en ejendomsportefølje indenfor større bolig- og erhvervsejendomme beliggende i Jylland.

Hanssen Hebo A/S har pr. dags dato foretaget sit første opkøb i form af COOP´s tidligere distributionscenter på Arnfredsvej 6, Vejen.

Ejendommen er på ialt 35.964 m2 og er fuldt udlejet til 2 lejere hhv. Dekra og Prime Cargo.

Ejendommen vil over de kommende måneder gennemgå større renoveringsarbejder med henblik på at optimere forholdene for ejendommens lejere og ejendommens stand generelt. 

Hanssen Ejendomme sælger 5.000 m2 byggeretter til boligforening B42 og klar til 1. spadestik på Linde Haven
26 juni, 2020

Startskuddet til et af Sønderborgs største boligbyggerier gennem de sidste årtier vil lyde, når første spadestik tages onsdag den 1. juli 2020.

Udviklingen af den nye bæredygtige bydel, er allerede startet med afsætningen af bydelens 16 parcelhuse grunde og med salget af en ca. 7.000 m2 stor grund til Privatskolen Als med henblik på en udvidelse af deres nuværende kapacitet.

Næste fase påbegyndes, når Hanssen Ejendomme sammen med Boligforeningen B42 tager første spadestik til opførsel af 126 boliger, der varierer mellem forskellige typer af lejligheder og rækkehuse til et 3-cifret millionbeløb.

Siden vi overtog de 2 JF-grunde af DLG har vi haft blikket rettet mod at få erstattet en trist historie om JF-fabrikkens deroute, med nyt liv, attraktive boliger og nye arbejdspladser.

Vi har sammen med Sønderborg Kommune haft et godt samarbejde omkring udvikling af 2 nye lokalplaner hhv. Linde Alle og Augustenborg Landevej, der skaber mulighed for at være med til at indfri vores og kommunens visioner om at skabe vækst i antallet af arbejdspladser og indbyggere, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Vi ønsker at etablere en bydel i harmoni med omgivelserne, og samtidig holde den menneskelige skala for øje, således at bebyggelsen fordrer det ”gode liv” for hver af de kommende beboere, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Udviklingen af det største område i den nye bydel sker i et opsigtsvækkende samarbejde, hvor en privat bygherre og en boligforening har fundet fælles fodslag omkring opførsel af etagebyggeri og rækkehuse i et samlet projekt, der har en forankring i 4 nøgleord; kvalitet, bæredygtighed, fællesskab og mangfoldighed.

Synergien mellem en privat bygherre og en boligforening har gennem processen bidraget positivt til udviklingen af området. Området som efter opførelsen vil være en kombination af private og almene boliger viser samfundet som det er bedst – der er plads til alle side om side. En bebyggelse med forankring af de 4 nøgleord opfylder området Boligforeningens vision om at opføre attraktive boliger, der matcher både nutidens og fremtidens behov og krav. Mangfoldigheden i en bebyggelse giver på sigt de bedste boligområder, udtaler Direktør Mikael Jensen, Boligforeningen B42.

Vi ønsker at skabe en historie, der ikke er fortalt før og som forhåbentlig vil give genlyd i resten af Danmark, hvad der er muligt i en by af Sønderborgs størrelse både for så vidt angår arkitektur, fællesarealer, bæredygtighed og ikke mindst samarbejdsmodellen mellem det private og almene, udtaler adm. Direktør Michael Andersen.

Det er entreprenørfirmaet Bo Michelsen A/S, der skal stå for opførelsen af byggeriet i totalentreprise.

Det er et stort og visionært projekt, som vi er stolte over at være en del af, og vi glæder os til fortsat at være med til at præge udviklingen af Sønderborg. Vi har lavet flere store projekter i Sønderborg de seneste år i samarbejde med lokale underentreprenører, og vi er dermed med til at skabe og fastholde mange lokale arbejdspladser i og omkring Sønderborg. At det så ovenikøbet er et projekt, hvor vores bygherrer har samme fokus, som os, på at skabe noget fantastisk murværk gør kun projektet endnu mere interessant, udtaler Direktør Jeppe Markmann Olesen, Bo Michelsen

Byggeriet vil blive afleveret i etaper igennem 2021 og 2022.

 

For yderligere information kan følgende kontaktes.

 

Adm. Direktør Michael Andersen, Hanssen Ejendomme – ma@hanssen.dk / tlf. 21415704.

Direktør Mikael Jensen, Boligforeningen B42 – mj@b42.dk / tlf. 40581909

Direktør Jeppe Markmann Olesen, Bo Michelsen - jol@bomichelsen.dk / tlf. 22603771

Hanssen Ejendomme køber stor kontorejendom på 12.000 m2 i Fredericia
11 juni, 2020

Hanssen Ejendomme har pr. 1. juni 2020 overtaget en større kontorejendom, beliggende Vejlevej 121 i Fredericia.

Ejendommen er knap 12.000 m2 og huser på nuværende tidspunkt 5 større lejere, der tæller Caverion, Fredericia Kommune, Dansk Sygeplejeråd, Thales og AKVAGroup.

Ejendommen vil over den kommende tid gennemgå en mindre renovering, herunder klargøre ledige lejemål til udlejning.

Sunset Boulevard kommer til Sønderborg
9 juni, 2020

Danmarks hurtigst voksende fastfood-kæde Sunset Boulevard kommer ultimo 2021 til Sønderborg med en placering i Center Øst.

Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996. I dag har Sunset Boulevard 44 restauranter spredt udover hele Danmark samt en enkelt på Færøerne.  Sunset Boulevard er kendt for deres frisklavede Hereford burgere og sandwiches. 

Jeg har igennem flere år haft dialog med Sunset Boulevard omkring forskellige placeringer i Sønderborg. At det nu er lykkes, ser jeg som et tydeligt billede på, at Sønderborg begynder at høste frugterne af de mange investeringer, der bliver foretaget i Center Øst og den udvikling Sønderborg generelt er inde i, udtaler Adm. Direktør, Michael Andersen, Hanssen Ejendomme.

Vi købte i november 2019, Augustenborg Landevej 7 af Pensam og så muligheden for at få udviklet en del af grunden mod krydset overfor Ilva.  Vores fokus har været at skabe et attraktivt område, der kan supplere områdets eksisterende spisesteder og her bliver Sunset Boulevard én dominerende aktør, udtaler Adm. Direktør Michael Andersen.

I en tid præget af stor usikkerhed, er det så uhyggeligt vigtigt, at hjulene holdes i gang ved at få skabt flere arbejdspladser og indbyggere i kommunen – åbningen af Sunset Boulevard vil bidrage positivt til dette, udtaler Michael Andersen.

Med den nye restaurant følger også 40 til 45 arbejdspladser, heraf en del deltids.

Processen med udarbejdelse af lokalplanen er igangsat og forventes afsluttet med årets udgang, hvorefter byggeriet kan påbegyndes med henblik på en forventet åbning i slutningen af 2021.

Hanssen Ejendomme indgår strategisk partnerskab med HEBO Danmark
28 maj, 2020

Hanssen Ejendomme A/S har pr. 1. maj 2020 indgået et strategisk partnerskab med HEBO Danmark Holding ApS omkring udvikling og etablering af en ejendomsportefølje indenfor bolig- og erhvervsejendomme beliggende i Jylland.

Ejendomsporteføljen vil i stor udstrækning have mange af de samme karakteristika som Hanssen koncernens øvrige ejendomme, men vil adskille sig i størrelse for den enkelte ejendom og projekt, der vil ligge i et interval fra 100 - 200 mio. DKK.

Udover at bidrage til en større diversitet i Hanssen koncernens samlede ejendomsportefølje, vil den nye portefølje ligeledes bidrage med en øget volume til koncernens ejendomsadministrations-setup, da alt Asset Management vil blive varetaget fra Hanssen koncernens kontor i Daugård.

HEBO Danmark Holding ApS er ejet af hovedaktionæren bag det tyske dyreartikelfirma Trixie, Bonnik Hansen og har hovedsæde i Tarp lidt syd for den dansk/tyske grænse.

Hanssen Ejendomme starter spændende projekt op i Randers
14 maj, 2020

Hanssen Ejendomme erhvervede i starten af året 2 grunde beliggende på Juventusvej i Randers med henblik på udvikling af et nyt attraktivt område med blandet aktivitet fra restauration, detail, kontor, hotel mv.

Området forventes at blive udviklet i takt med igangværende dialoger konkretiseres, hvilket også giver mulighed for nogle attraktive tilpassede løsninger til de nye aktørers konkrete behov.

For yderligere information - post@hanssen.dk eller tlf. 76409600.

Resultatet i Hanssen koncernen runder 100 mio. DKK.
4 marts, 2020

2019 blev endnu et positivt år for koncernen med rekord resultater både i ejendomsselskaberne og Go’on.

Ejendomsaktiviteterne, der består hovedsageligt af større detail-ejendomme, kontorhuse og logistikejendomme samt udviklingsprojekter indenfor samme, har en balance på ca. 700 mio. DKK og leverede et resultat før skat på 65 mio. DKK.

Go´on opnåede i det forgangne år en omsætning på ca. 1.2 mia. DKK med et ebitda resultat på 30 mio. DKK. Ved udgangen af 2019 driver selskabet 155 ubemandede tankstationsanlæg samt salg af olierelaterede produkter.

Resultatet for koncernen i 2019 blev DKK 100 mio. før skat, hvilket er tilfredsstillende og som forventet. 

I 2020 arbejder koncernen på at tilføre ejendomsselskabet aktiver for yderligere 150-200 mio. DKK samt etablere 12-15 nye tankstationsanlæg i Go’on regi.

Forventningerne til resultatet for 2020 ligger på samme niveau som 2019 - i spændet DKK 75-80 mio. efter skat.

Hanssen Holding A/S, DSF Forvaltning A/S og 3G Forvaltning A/S indgår alle i koncernen som selvstændige holdingselskaber for Hanssens øvrige selskaber.

For yderligere information om den samlede koncerns nøgletal henvises til koncernens hjemmeside Koncernens nøgletal

Hanssen Ejendomme udvider grundkøb med 8.000 m2 i Randers
4 marts, 2020

Hanssen Ejendomme har pr. dags dato erhvervet en 8.000 m2 ubebygget grund, beliggende Juventusvej 1, Randers.

Grunden er beliggende i et eksisterende handelsområde med Bauhaus og Randers Storcenter, som direkte naboer. Derudover ligger grunden i forlængelse af et grundstykke, som Hanssen Ejendomme erhvervede tidligere på året, således at de 2 matrikler i alt udgør 18.000 m2.

Forventningen til de 2 grundkøb er at udvikle aktiviteter på grundene, der kombinerer detail, restauration og kontoraktiviteter. 

Nordeuropas største oplevelsescenter er åbnet i Aalborg
3 februar, 2020

Maximum Aalborg åbnede dørene til Nordeuropas største oplevelsescenter den 24.01.2020 i den tidligere Metrobygning på i alt 12.300 m2.

Centret er det største af sin art i Nordeuropa og indeholder en lang række aktiviteter, som bowling, lasergame, escaperoom, VR-game, Virtual-dart, minigolf, petanque, legeland, trampolinland, fodboldbaner, fitnesscenter, Cube, The Grill mv.

Hanssen Ejendomme sælger grund til Privatskolen Als
31 januar, 2020

Hanssen Ejendomme A/S har pr. 31.01.2020 overdraget 7.125 m2 grund til Privatskolen Als. Grundstykket er en del af den tidligere JF-grund på i alt 52.000 m2.

Privatskolen Als bliver dermed en del af Sønderborgs nye grønne bydel, hvor der vil blive op til 150 nye boligenheder og liberalt erhverv. 

Udviklingen af grunden påbegyndes i løbet af første kvartal 2020.

Hanssen investerer i Polaris Private Equitys nye fond 5
28 januar, 2020

Hanssen har valgt at investere i Polaris Private Equity's nye fond 5, som forventes at få et samlet kapital tilsagn på DKK 4,5 mia. 

Polaris er etableret i 1998 og er en dansk baseret buy-out fond, der i partnerskab med en virksomheds ledelse investerer majoritetsandele i veletablerede nordiske virksomheder typisk med en omsætning mellem DKK 150-1.200 mio. 

Investeringerne foretages ofte i forbindelse med generationsskifte, afnoteringer eller frasalg af forretningsområder i større koncerner.

Polaris har en omfattende erfaring inden for en bred vifte af brancher på det nordiske marked, fra service til produktion, fra lokalt til globalt, fra fysisk til immaterielt og fra offline til online. Selvom alle har base i Norden, har virksomhederne ofte en international rækkevidde.

Polaris’ mål er at investere i virksomheder med stort potentiale og gøre dem større og bedre i partnerskab med ledelsen og bestyrelsen. Ambitionen er at fordoble størrelsen på virksomhederne ved at gennemføre operationelle, strategiske og økonomiske ændringer sammen med porteføljeselskaberne.

Siden grundlæggelsen af Polaris er ca. DKK 8 mia. investeret i de forrige fire fonde.