Hanssen koncernens resultat for 2025 blev 242 mio. DKK efter skat

Hanssen koncernens resultat for 2025 blev 242 mio. DKK efter skat

1 marts, 2026

2025 var et år med fokus på forberedelsen af flere større ejendomsudviklingsprojekter i bl.a. Billund og Assens samt fortsat eksekvering af koncernens strategi om yderligere investeringer i nye kapitalfonde gennem eksisterende samarbejdspartnere.

Ejendomsaktiviteterne – der primært omfatter større detailejendomme, kontorejendomme, logistikejendomme samt udviklingsprojekter inden for disse segmenter – har en samlet bogført værdi på ca. DKK 2,3 mia. Aktiviteterne leverede endnu en gang et driftsresultat, der oversteg niveauet fra året før.

Koncernens kapitalforvaltning, som hovedsageligt består af investeringer i 23 kapitalfonde samt en aktieportefølje, realiserede ligeledes et solidt afkast af den investerede kapital.

Koncernens samlede resultat for 2025 udgjorde 242 mio. efter skat, svarende til en vækst på 38 % sammenlignet med året før. Resultatet anses for tilfredsstillende og i tråd med forventningerne.

Hanssen Holding A/S, DSF Forvaltning A/S og 3G Forvaltning A/S indgår i koncernen som uafhængige og selvstændige holdingselskaber for Hanssen koncernens øvrige selskaber.

Yderligere information om koncernens samlede nøgletal kan findes på koncernens hjemmeside: www.hanssen.dk/om-hanssen/koncernens-noegletal