International burgerkæde klar til Nordic Shopping

International burgerkæde klar til Nordic Shopping

27 januar, 2026

Når Nordic Shopping åbner i sommeren 2027, kan de besøgende glæde sig til at sætte tænderne i en god burger fra burgerkæden Burger King. Nyheden om Burger Kings tiltræden er et udtryk for, at det nye center både vil byde på shopping, madoplevelser og god tid for de besøgende.

Visionen med Nordic Shopping er at skabe en attraktiv handels- og oplevelsesdestination, der samler stærke kæder, dagligvarehandel og familieorienterede aktiviteter i en markant destination for hele regionen. Burger King passer perfekt ind i denne vision, og hos restaurantkæden er der også glæde at spore over den kommende åbning:

- Vi ser frem til at åbne en ny restaurant i Nordic Shopping i 2027. Det er et område, vi ser et stort potentiale i, og vi glæder os til på sigt at kunne byde gæsterne velkommen. Projektet er fortsat i en tidlig fase, og vi vil dele flere detaljer, når planerne for den nye restaurant er mere konkrete, siger Steffen Pedersen, Regional Manager, Burger King. 

Mange m2 fyldt med shopping og oplevelser

 

Bag Nordic Shopping står Hanssen Ejendomme A/S og Daugaard Petersen A/S. I sidste uge kunne de offentliggøre, at både Elgiganten og Harald Nyborg rykker ind i Nordic Shopping – og nu kommer nyheden så om Burger King.

 

-Vi er utroligt tilfredse med, at Burger King har sagt ja til at være en del af Nordic Shopping. De er en af Danmarks ældste internationale burgerkæder – og vi glæder os til at være de første til at byde dem velkommen i Billund kommune, siger koncerndirektør Michael Andersen fra Hanssen Ejendomme, og uddyber:

- Vores plan er at skabe en markant destination, der er fyldt op med shopping, mad og oplevelser og vi har lagt os i selen for at skabe en stærk helhed med synergi mellem kæderne og stor variation i udbuddet. Og vi glæder os til at afsløre flere kæder i fremtiden.

For yderligere information kontakt venligst koncerndirektør Michael Andersen på telefon 21 41 57 04 / e-mail: ma@hanssen.dk eller Esben Berg Nielsen, PR-ansvarlig for Burger King i Danmark på telefon 26 36 81 22 / e-mail: ebn@holm.dk

 

FAKTA OM NORDIC SHOPPING

Nordic Shopping udvikler Danmarks største retail park ved Grindsted. Projektet omfatter detailhandel, dagligvarer og oplevelsesbaserede tilbud og er designet som en samlet handelsdestination for hele regionen. Udviklingen har fokus på synergi, arkitektonisk helhed og fremtidens mobilitet, herunder el-ladeinfrastruktur.

 

FAKTA OM BURGER KING

Hver dag besøger mere end 11 millioner gæster BURGER KING® restauranter rundt om i verden. Med den flammegrillede Whopper® er kæden kendt for høj kvalitet og velsmagende, flammegrillede burgere. BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Burger Kings første restaurant i Danmark åbnede i 1977 i København på Vesterbrogade – i 2027 kommer også Grindsted/Billund-området på kædens landkort.